Hito musikundervisning
Musik skaber fællesskab, styrker selvtilliden og åbner nye muligheder.
Fra 2006 til 2022 var Thomas Clausen ansvarlig for musiklinjen på Center for Autisme, hvor han gennem 16 år arbejdede med musik, musicals og teaterforestillinger. Her har han undervist et utal af elever og opbygget en omfattende erfaring med at bruge musik og scenekunst som redskaber til personlig og social udvikling.
Med sin store erfaring inden for målgruppen har Thomas en særlig evne til at møde den enkelte elev dér, hvor vedkommende er. Gennem musikalsk udfoldelse, kreativitet og samarbejde skaber han rammer, hvor eleverne kan udvikle deres sociale færdigheder, styrke deres selvtillid og opleve glæden ved at være en del af et fællesskab.
Musik handler ikke kun om at lære at spille eller stå på en scene. Det handler også om at turde, at samarbejde, at blive hørt og at opleve, at man kan bidrage med noget værdifuldt.
Musikken som pædagogisk redskab
”Musikken er et stærkt pædagogisk redskab, som dels udvikler de unges ekspressive og sociale evner gennem oplevelsen af at være i et aktivt team, der præsterer noget konkret, dels er selve samarbejdet om og livsglæden i musikken et mål i sig selv for den enkelte elev.”
Med Thomas Clausen får I en erfaren musikunderviser og instruktør, der kombinerer musikalsk faglighed med pædagogisk indsigt og en stærk tro på det enkelte menneskes potentiale.
Musik, der skaber oplevelser. Fællesskab, der styrker. Og udvikling, der kan mærkes.
Vi danner en gruppe for unge/voksne med autisme og mødes 12 onsdage i et lille trygt musikfællesskab, hvor der er plads til både øvede og begyndere.
Tidspunkt: Onsdage kl. 13-15. Opstart: Fra januar 2027
Kontakt Sarah Parlar